Fem tips om træning for kvinder

17. april 2019 0 Af Mario

Her finder du de bedste tips om træning for kvinder. Jeg har nemlig udarbejdet en liste over de fem tips, jeg finder mest brugbare om træning. Det er nogle relativt basale tips, men som er utroligt væsentlige for at få mest muligt ud af træningen. De er udarbejdet på baggrund af mine egne erfaringer og kommer således helt personligt fra mig.

1. Vær realistisk:

Mit første råd er, at du skal sætte realistiske mål for din træning. Det kan være utroligt demotiverende, hvis du sætter nogle mål, som du ikke kan leve op til. Sætter du derimod realistiske mål, som du ved, at du kan opnå, så vil dette være en succesoplevelse i sig selv, der kan motivere dig til yderligere træning og medføre, at du i højere grad vil efterstræbe flere lignende succesoplevelser. På den måde kan du hurtigt nå rigtig langt med din træning.

2. Planlæg din uge:

Det næste træningsråd er, at du skal lægge en ugentlig plan for din træning og evt. lave træningsaftaler med dine veninder, så du er sikker på at komme afsted. På den måde kan du være sikker på, at du når det, du har sat dig for i løbet af ugen. Samtidig er det en god måde til at få et overblik over træningsugen og sikre dig, at din træning er varieret, samt at der er restitutionspauser på de rigtige tidspunkter.

3. Noter dine succesoplevelser:

Jeg har altid selv noteret mine succesoplevelser i en træningsdagbog. Har jeg for eksempel slået ny personlig rekord på antal kilo, jeg kan løfte, eller har jeg løbet 5 kilometer hurtigere, end jeg plejer, så kan det være en rigtig god idé at notere det. På den måde kan du presse dig selv til at præstere endnu bedre ved næste træningspas!

4. Få hjælp til øvelserne:

Det er altafgørende, at du laver øvelserne korrekt. Hvis du for eksempel træner i et fitnesscenter, da vil det være essentielt, at du laver øvelserne på maskinerne korrekt. Årsagen hertil er, at du ellers kan få skader, som kan udskyde din træning og dermed stoppe dig i din udvikling. Det er derfor utroligt væsentligt, at du spørger om hjælp hos en af centrets fitnessinstruktører, således at du kan sikre dig, at øvelserne laves korrekt.

5. Prøv forskellige fitnesshold:

Mit sidste råd er, at du prøver mange forskellige hold i fitnesscenteret, da du på den måde kan finde den træningsform, du foretrækker; foretrækker du f.eks. dans, styrketræning eller cardio? Eller måske en kombination heraf? Ved at deltage i holdundervisning har du den ultimative mulighed for at finde din favorit træningsform og samtidig have det sjovt med engagerede instruktører og mange andre træningsglade personer i centeret.